Vi har fire dejlige, sorte labrador retrivere. 

At have hunde er en naturlig del af vores familie - vi har haft hunde i de sidste snart 30år og kan ikke for alvor forestille os et liv uden hund. 

De første to hunde vi har haft var "gadekryds", men da vi for et par år siden skulle have en ny hund, der skulle kunne fungere sammen med bla. et plejebarn, valgte vi efter rådgivning af vores dyrlæge og en hundepsykolog at købe en labrador retriever. Yazmin flyttede ind i familien januar 2012, 8 uger gammel. Hun var til hvalpetræning og kort tid efter startede hun til sportræning i Hammer Bakker. Det blev en meget sjov og positiv oplevelse for os alle at være med til det. 

I juni 2012 flyttede Karla ind, også en sort labrador retriever. I vores familie har vi to af alt, så derfor også hver sin hund. Karla har gået til hvalpetræning og var allerede 8 uger gammel med Yazmin og Jørgen til spor træning. hun fik lov at snuse til både blod og skind..

I 2014, da Karla fik sit første kuld hvalpe beholdt vi selv en hvalp, Alma. Alma er nu 3 år og venter sit første kuld hvalpe til januar 2018. 

Der ud over har vi forøget vores hundehold med en hvalp, nemlig Seaside Gundogs Ida. Ida er nu 4½mdr. og er faldet godt til i flokken. 

Vi mennesker i familien er to voksne, Jørgen og Mette, samt vores 3 plejebørn på 5, 8  og 10år. Der ud over har vi 3biologiske børn. Hunde og børn fungerer godt med hinanden. Hundene får mange nus og mys. De får rigtig mange historier fordi de altid er med når både børn og voksne læser højt. Børnene er med til hundetræning og har stor fornøjelse af at færdes i naturen sammen med hunde og mennesker.